Myers-Briggs Type Indikator (MBTI) er et værktøj til identificering af det der er typisk for mennesker i almindelighed, dvs. hvad er naturligt for den enkelte at gøre (personens præference) i en given situation, uden at personen nødvendigvis behøver at handle på samme vis hver gang. MBTI`en kan hjælpe os til at forstå hvor vi er forskellige fra andre mennesker, hvorfor vi hurtigere kommer overens med nogle mennesker, men kommunikerer "skævt" og skaber konflikt med andre.

  MBTI`en tager sit udgangspunkt i C.G.Jungs menneske-typologi og er viderebearbejdet herfra af Katharine Briggs og Isabel Myers. MBTI`en holdt sit officielle indtog i Danmark omkring 1990 og der findes i dag et omfattende dansk data materiale for indikatoren.

  MBTI`ens 88 spørgsmål er konstrueret udfra "forced-choice" princippet, dvs. et tvangs-valg, hvilket betyder at man har enten den ene eller den anden præference, af teoriens i alt 8 præferencer fordelt på 4 dimensioner.

 Præference:
 
Dimension:
 
Præference:
 Ekstroversion
 E
 --Indstillinger til omverdenen--
 I
 Introversion
 Sansning
 S
 --Måder vi opfatter informationer på--
 N
 Intuition
 Tænkning
 T
 --Måder vi træffer beslutninger på--
 F
 Følen
 Vurdering
 J
 --Livsstils orienteringer--
 P
 Opfattelse

  Blandt de 8 forskellige præferencer ender type-profilen ud med en kombination af 4 præferencer - nemlig en fra hver dimension. Total set opstår der 16 forskellige profil-typer, der hver især er unikke og rummer såvel stærke sider som faldgruber.